Har du styr på dine data på sociale medier?

Generelt kan I læne jer ind i forløbets udviklede didaktiske ressourcer. Slidesene passer til alle trin i introforløbet. Indled med at sætte de elevhenvendte slides på, og præsenter eleverne for formålet for hele forløbet.

Praktisk forberedelse

Forløbet indeholder nogle materialer, der skal udprintes og forberedes. De er beskrevet nærmere i hvert trin, men her er et overblik:

• Før trin 1
  • Download og del, eller print ét eksemplar af Anders And online til hver elev
• Før trin 2
  • Print og klip et sæt Datafisk pr. gruppe af ca. 4-5 personer
• Før trin 3
  • Print én skabelon (fra Datafisk) til at bygge et socialt medie pr. gruppe af ca. 4 personer
  • Print ét menukort (fra Datafisk) med features pr. gruppe
• Før trin 4
  • Print og klip ét sæt dialogkort, så klassen kan bruge det i en fælles aktivitet
  • Print en plakat med Dataprocesmodellen i stort format til ophæng i klassen

Baggrundsviden til jer som lærere

Som afrunding på forløbet præsenterer du eleverne for Dataprocesmodellen. Den findes som plakat og kan printes og hænges op i klassen.

Dataprocesmodellen er udviklet for at synliggøre forholdene mellem, hvornår noget er en ”model af verden” baseret på data og hvornår noget er i verden. I introforløbet kan dataprocesmodellen kobles på elevernes aktiviteter med følgende forklaring som starter til venstre i den grønne kasse, der repræsenterer verden og derefter bevæger sig med uret rundt:

###INDSÆT VIDEO###

Til Dataprocesmodellen hører den ovenstående forklarende video, som I kan bruge efter behov. Det er op til dig, om du vil forklare modellen selv eller vise eleverne videoen.

Dataprocesmodellen kan synes kompleks, men den er grundlæggende for at forstå, hvordan mennesker, data og algoritmer hænger sammen. Modellen går igen i alle forløb til teknologiforståelse i dansk, så med tiden vil eleverne få flere og flere eksempler at hæfte modellen op på. Modellen kan bruges som refleksionsværktøj, hvor eleverne forholder sig kritisk til digitale teknologier og deres påvirkning af vores kommunikation, opfattelser af vores livsverden og sociale forhold.

Til forløbet er der udviklet en ordliste med begrebsforklaringer.

Center for Digital Pædagogik har udgivet dette Anders And-blad om onlineliv. Bladet skal fungere som en genkendelig og motiverende introduktion til forløbet.

Trinmål

• Eleverne skal introduceres til tekster fra egen livsverden i en undervisningssammenhæng
• at forstå, hvilke etiske dilemmaer og øvrige problemstillinger, der følger med, når man befinder sig på sociale medier og i forskellige computerspil

Før undervisningen

• Del Online med Anders And med eleverne

Introaktivitet i klassen:

• Læs fælles til og med side 6.
• Klassesnak om forskelle og ligheder på medier og spil.

Dette er intro for elevernes arbejde med Anders And ONLINE og en mini-undersøgelse.

Miniundersøgelse

• Inddel eleverne i grupper a 2-3 elever
• Hver gruppe skal lave en mini-undersøgelse om et medie eller et spil (Snapchat – TikTok – Roblox – Instagram – Discord – YouTube – Rocket League)
• Inden de laver mini-undersøgelsen, skal de i grupperne læse Anders And bladet frem til s. 24 – både fagtekster og tegneserier.
• Når de har læst frem til s. 24, skal de fordybe sig i det spil eller medie, de har fået ansvar for at undersøge fakta om. De skal både læse tekstboksen i Anders And bladet grundigt, men også undersøge, hvad der står på nettet og på den baggrund lave en kort præsentation med udgangspunkt i følgende spørgsmål:
  • Hvad kendetegner spillet el. mediet?
  • Hvad kan mediet/spillet?
  • Hvad kan man som bruger med mediet/spillet?
  • Hvem er typiske brugere af mediet/spillet?
  • Er I selv brugere af mediet/spillet?
  • Hvilken viden eller oplevelse kan I få ved at bruge mediet/spillet?
  • Nævn to gode ting ved mediet/spillet og nævn to ting, du undrer dig over

(Ovenstående spørgsmål findes på et selvstændigt slide).

I klassen – opsamling

• Eleverne præsenterer deres svar på spørgsmålene om mediet/spillet for en anden gruppe eller evt. fælles på klassen.
• Drøft efterfølgende i klassen, hvilken ny viden I har fået om de forskellige medier og spil
• Læs sidste del af kompendiet i fællesskab i klassen

Den viden som eleverne har fået via Anders And online kan nu bruges aktivt i næste aktivitet.

Datafisk er en modificering af det traditionelle kortspil Fisk. I stedet for at bede nogen om alle deres syvere, er kortene lavet om til forskellige kategorier af data. På den måde skal eleverne i stedet bede om andres data: “må jeg bede om alle dine personlige billeder/dine sundhedsoplysninger/dine login-informationer? Det er en pointe, at eleverne mundtligt skal sige hele sætningen hver gang. At sige “må jeg bede om alle dine personlige billeder”, gør, at de får øje på, at det er samme anmodning forskellige apps og sociale medier beder om, når brugere med et hurtigt klik accepterer tilsvarende anmodninger i en app.

Trinmål

• Eleverne skal kende til data, datahøst og dataprocesser
• Eleverne skal få en begyndende forståelse for, hvilke etiske dilemmaer og øvrige problemstillinger, der følger med, når man befinder sig på sociale medier og i forskellige computerspil

Før undervisningen

• Kortene kan godt printes i sort/hvid, da farven ikke spiller nogen rolle. Hvis der er for mange kort at klippe ud, kan du bede hver gruppe om at klippe deres eget sæt ud. Vi har lagt op til, at eleverne er 4-5 elever i en gruppe, men det kan også spilles af 6-7 spillere. Ønsker I at gemme kortene til en anden god gang, kan de med fordel printes på tykkere papir eller lamineres.

Spil Datafisk (del 1)

• Inddel eleverne i grupper a 4-5 eller evt. op mod 6-7 spillere, hvis I ikke har så mange kortspil.
• Følg Datafisk-spillets regler, som både er på elevslidesene og findes via ovenstående link. Dette trin er Datafisk-spillets del 1.
• Sørg for at koble elevernes refleksioner og viden tilbage til trin 1 med Anders And ONLINE, men også gerne til elevernes egen livsverden. Hvorfor føles det grænseoverskridende at spille spillet, og kan de sætte spillet i perspektiv til deres eget liv?

I denne del skal eleverne indtage rollen som producenter og bygge deres eget sociale medie. Eleverne skal både tage stilling til, hvilket medie, de vil bygge, hvad man skal kunne på deres medie (hvilke features skal det have) og hvad skal det koste brugerne at benytte det? Skal brugerne betale med data eller penge? For at få adgang til features, skal eleverne enten høste data fra brugerne eller opkræve penge. På den måde bliver de nødt til at tage stilling til, hvad man som producent etisk kan tillade sig at høste af data fra brugerne. Produktion af et socialt medie åbner for mange gode dilemmaer, hvor eleverne til fremlæggelsen skal kunne argumentere og stå på mål for deres valg.

Trinmål

• Eleverne skal kende til data, datahøst og dataprocesser
• Eleverne skal få en begyndende forståelse for, hvilke etiske dilemmaer og øvrige problemstillinger, der følger med, når man befinder sig på sociale medier.

Byg et socialt medie (OBS: DITTE – DER VAR INGEN BESKRIVELSE HER. DER STÅR BARE AT DE SKAL FØLGE SLIDES)

• SÅDAN GØR I…

Differentieringsmulighed

Eleverne kan bruge papir, karton, tegneredskaber, sakse og andet, hvis de vil gøre noget ud af udtrykket til denne aktivitet. I kan også koble det analoge og det digitale i elevernes produktion og præsentation af deres medie.  Har I adgang til et Maker Space eller andet lokale, kan eleverne producere logo, klistermærker, reklamekampagner m.m. til deres sociale medie.

I denne sidste del tilegner eleverne sig en bred og opsamlende viden om data, algoritmer, medier og spil

Trinmål

• at forstå hvad en algoritme er, og hvad en algoritme gør
• at tilegne sig en opmærksomhed på, hvordan tekster på sociale medier er formet af teknologier og drevet af algoritmer
• at få en begyndende forståelse for, hvilke etiske dilemmaer og øvrige problemstillinger, der følger med, når man befinder sig på sociale medier og i forskellige computerspil.

Hvad er en algoritme?

Til denne aktivitet medfølger et PowerPoint med informerende tekster, film og aktiviteter om algoritmer:

Du kan enten holde et læreroplæg, hvori du viser de små videoer og holde summeøvelser undervejs, eller du kan lade eleverne læse oplægget to og to. Hvis eleverne selv skal læse, kan du fx bede dem om at notere ti iagttagelser ned om algoritmer, som de er stødt på undervejs i materialet.

Opsamlende aktivitet med dialogkort om algoritmer

Dialogkort bruges a la quiz og byt. Alle elever får et kort eller flere. Eleverne går rundt mellem hinanden og stiller hinanden de spørgsmål/små opgaver, der er noteret på kortene. Når de hver har svaret på hinandens spørgsmål, bytter de kort, og går videre til en anden elev/makker. Processen gentages i en rum tid. Eleverne kan komme op og bytte nogle kort undervejs i aktiviteten.

Differentieringsmulighed: Har I tid, så udfyld selv nogle kort, eller prøv at lade eleverne udfylde nogle af de tomme kort, som findes i skabelonen. Spørgsmålene kan være rettet mod den dialog, I har haft i klassen, eller elevernes interesser og anden viden mht. algoritmer, data, datahøst og sociale medier.

Afrunding af introforløbet

Som afrunding på forløbet præsenterer du eleverne for Dataprocesmodellen. Den findes som plakat og kan printes og hænges op i klassen.

Dataprocesmodellen er udviklet for at synliggøre forholdene mellem, hvornår noget er en ”model af verden” baseret på data og hvornår noget er i verden. I introforløbet kan dataprocesmodellen kobles på elevernes aktiviteter med følgende forklaring som starter til venstre i den grønne kasse, der repræsenterer verden og derefter bevæger sig med uret rundt:

Dataprocesmodellen kan synes kompleks, men den er grundlæggende for at forstå, hvordan mennesker, data og algoritmer hænger sammen. Modellen går igen i alle forløb til teknologiforståelse i dansk, så med tiden vil eleverne få flere og flere eksempler at hæfte modellen op på. Modellen kan bruges som refleksionsværktøj, hvor eleverne forholder sig kritisk til digitale teknologier og deres påvirkning af vores kommunikation, opfattelser af vores livsverden og sociale forhold.

###INSÆT VIDEO###