Dataprocesmodellen
Dataprocesmodellen er udviklet for at synliggøre forholdene mellem, hvornår noget er en ”model af verden” baseret på data, og hvornår noget er i verden. I introforløbet kan dataprocesmodellen kobles på elevernes aktiviteter med følgende forklaring, som starter til venstre i den grønne kasse, der repræsenterer verden og derefter bevæger sig med uret rundt.
I verden har vi aktører (fx brugere af Youtube), ting (computere, mobiler, Youtube shorts), forhold (at vi interesserer os for Youtube shorts) og handlinger (interaktion, fx kliks). I verden bliver informationer til data ved, at vi laver en abstraktion – vi zoomer ind på et bestemt udsnit, der repræsenterer den del af verden.
Aktører, forhold, handlinger og relationer i verden kan optælles og kategoriseres og bliver dermed til data, fx data over hvilke slags brugere (objekter), hvornår og hvor meget de klikker på noget (proces), hvilke typer shorts de ser (objekter), og hvem de vælger at følge og interagere med (relation).
Når noget fra verden er blevet til data, er de en ”model” af noget i verden. Fx en model over aldersgrupper på Youtube. En model kan også være mere kompleks, hvis den fx er de algoritmer, der ligger indlejret i et socialt medie som Youtube. Youtubes algoritmer bygger på data fra verden, og algoritmerne bag Youtube er planlagt og designet på en måde, så brugerens feed får lige præcis det udtryk, som Youtube ønsker. Brugerens feed er profileret, så det viser personaliseret indhold. Det output modellen giver, som former Youtube for brugeren, når vi ser Youtube shorts, er en konkretisering, vi kan relatere til, når vi sidder i verden. Vi kan fx vurdere de shorts, vi får præsenteret, vi kan også forholde os kritisk til dem og det udvalg, vi får vist.
Algoritmisk literacy
Algoritmisk literacy er ”at være opmærksom på brugen af algoritmer i onlineapplikationer, platforme og tjenester, at kende til, hvordan algoritmer virker, at være i stand til kritisk at vurdere algoritmisk stillingtagen samt at kunne håndtere og endda påvirke algoritmiske processer (Jespersen et. al, s. 75). Overordnet består algoritmisk literacy af tre dimensioner:
- En kognitiv dimension, som handler om, at vide noget om algoritmer
- En emotionel dimension, som handler om, hvordan vi mærker algoritmers tilstedeværelse
- En adfærdsmæssig dimension, som handler om, hvad vi gør eller hvordan vi handler med algoritmer
Begrebet kan bruges til at tale nuanceret om de algoritmer, vi alle sammen omgås, når vi fx er på sociale medier. Begrebets dimensioner sætter ord på nogle af de erfaringer, vi har eller kan få med algoritmer. Ved at få sprog for, hvad vi ved om algoritmer, hvordan vi føler, når vi omgås algoritmer og hvordan vi kan handle med algoritmer kvalificerer vi elevernes digitale myndiggørelse og teknologiforståelse.