Undervisningsforløb
og ressourcer

Undervisningsforløb

Hvordan kan digital teknologiforståelse få liv i undervisningen? I Videnscenter for Digital Teknologiforståelse udvikler og afprøver vi undervisningsforløb i tæt samarbejde med lærere og elever i grundskolen og på gymnasier. Vi forbinder forskning og praksis for at give eleverne mulighed for at skabe med, forstå og tage stilling til digitale teknologier. Her kan du udforske forløbene og finde inspiration til din egen undervisning.


Læringsteknologier til din undervisning

Lad eleverne udforske, hvad der sker bag skærmen. Videnscentrets læringsteknologier giver mulighed for at eksperimentere med digitale mekanismer og undersøge, hvordan teknologiernes opbygning har betydning for deres brug. Her finder du værktøjer, der forbinder elevernes eget skabende arbejde med refleksion over digital teknologi.

bit:chat

bit:chat er en lille beskedtjeneste, der med micro:bits lader elever udforske datasikkerhed på beskedtjenester. Den giver eleverne en grundlæggende indsigt i, hvordan beskeder sendes digitalt og hvordan de kan krypteres. Find ud af mere i videoen her.

 

 

Maskinrummet

Maskinrummet omfatter en række aktiviteter, der anskueliggør vigtige egenskaber ved text-AI såsom ord-forudsigelser i beskedtjenester, chatbots, spamfiltre osv., og giver eleverne mulighed for at arbejde hands-on med det. Se mere i videoen her: