Hvordan skal kunstig intelligens spille en rolle i gymnasiet – og hvem skal være med til at bestemme det? Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) i samarbejde med Videnscenter for Digital Teknologiforståelse den 14. september inviterer elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere til nationalt AI-topmøde på Aarhus Universitet.
Kunstig intelligens er allerede en del af gymnasieelevernes hverdag. Men mange elever oplever samtidig, at der mangler klare rammer for, hvordan teknologien kan og bør bruges i undervisningen – og at der er stor forskel på, hvordan gymnasierne arbejder med AI. DGS vil gerne skabe et forum, hvor gymnasieelever kan bidrage aktivt til debatten om kunstig intelligens og dens betydning for læring, dannelse og uddannelse.
Derfor inviterer de lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere, så de i fællesskab, gennem oplæg, paneldebatter og workshops, kan undersøge mulighederne i teknologien og diskutere de dilemmaer, som allerede opstår i gymnasiets hverdag.
Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, begrunder initiativet sådan:
“Hvis AI skal forme fremtidens uddannelse, skal eleverne have en stemme i samtalen.”
Unge skal ikke bare bruge AI
Når eleverne selv tager initiativ til at samle aktørerne omkring bordet, bliver AI-debatten samtidig et spørgsmål om demokrati og medbestemmelse. Fremtidens uddannelser skal ikke kun udvikles for de unge, men med dem. Netop derfor støtter videnscentret DGS’ initiativ. For videnscentret er det afgørende, at unge ikke blot er brugere af ny teknologi, men også aktive medspillere i udviklingen af, hvordan den anvendes. Det kræver, at de forstår teknologien, kan forholde sig kritisk til dens muligheder og konsekvenser og får reel indflydelse på dens rolle i uddannelse og samfund.
Ifølge Ole Sejer Iversen, leder af Det Nationale Videnscenter for Digital Teknologiforståelse og professor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, er netop unges deltagelse en forudsætning for, at udviklingen af kunstig intelligens sker på et demokratisk og oplyst grundlag:
“Fremtidens AI skal ikke udvikles hen over hovedet på de unge, men sammen med dem. Regler og retningslinjer kan sætte rammerne, men de gør det ikke alene. Vi skal sikre, at alle unge får mulighed for at forstå kunstig intelligens og lære at skabe med den. Det er en forudsætning for, at de kan være med til at forme fremtidens demokrati,” siger han.
Netop samspillet mellem at bruge, forstå og skabe med teknologi er centralt i arbejdet med digital teknologiforståelse. Det handler ikke kun om, hvilke værktøjer eleverne skal kunne anvende, men også om at give dem forudsætninger for at forstå teknologiens muligheder og konsekvenser og deltage kvalificeret i de beslutninger, der former vores digitale samfund.
Fra AI som værktøj til AI som dannelsesspørgsmål
AI-topmødet sætter derfor ikke kun fokus på, hvordan kunstig intelligens kan bruges som et værktøj i undervisningen. Det handler også om de større spørgsmål: Hvad sker der med læring, faglighed og dannelse, når elever og lærere får adgang til generativ AI? Hvilke kompetencer får betydning i fremtidens uddannelser? Og hvordan sikrer vi, at unge kan deltage aktivt og kritisk i et samfund, hvor kunstig intelligens får stadig større betydning?
Blandt topmødets oplægsholdere er forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund og filosof Jakob Lovas. Forskere inden for blandt andet informatik, AI og teknologiforståelse, herunder Marie Falkesgaard Slot og Maja Dybboe, vil bidrage med perspektiver på teknologiens betydning for undervisning og fagfornyelse.
AI-topmødet afholdes 14. september 2026 på Aarhus Universitet og arrangeres af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning med støtte fra Det Nationale Videnscenter for Digital Teknologiforståelse. Tilmeld dig her.
