Af Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, og Jakob Harder, formand for det nationale videnscenter for digital teknologiforståelse.
I den digitale verden er børnebeskyttelse en mangelvare. Udviklingen udfordrer også vores demokrati. Derfor bør man gøre teknologiforståelse obligatorisk i skolerne. Det handler om et sikkert digitalt børneliv.
Afhængighed, misinformation, overgreb og koncentrationsbesvær er blot nogle af konsekvenserne af det digitale liv, som mange af vores børn lever i dag.
Derfor bør den kommende regering sætte en ny retning for digitaliseringen, så vi giver vores børn balancerede og trygge digitale liv, samtidig med at vi klæder dem på til at begå sig i en stadigt mere digital verden.
Det kræver, at tech-virksomheder og regeringen tager ansvar for at gøre op med digitale platformes afhængighedsskabende algoritmer.
Det kræver også, at vi markant styrker undervisningen i teknologi, så vi får det bedste ud af de muligheder, som teknologien også bringer.
Hvis du har en legeplads i Danmark, er der klare krav til dybden på gruset under gyngerne, til træværket, skruerne og til løbende eftersyn.
Det er helt naturligt for os, at vi som voksne sikrer rammerne, så børnene kan lege og udvikle sig frit.
I den digitale verden er børnebeskyttelsen derimod en mangelvare, og det gør den frie leg farlig.
Sociale medier på steroider
I en stor analyse fra Red Barnet angiver to ud af tre af de mere end 4.000 adspurgte børn og unge, at de inden for det seneste år har været udsat for digitale krænkelser eller andre ubehagelige oplevelser online.
Børn bliver eksponeret for voldsomt indhold, de bliver kontaktet af fremmede voksne, de møder mobning, trusler og afpresning eller de får delt intimt materiale uden samtykke.
Udviklingen udfordrer også vores demokrati. Sociale medier har altid optimeret algoritmer, som skaber fastholdelse og endog afhængighed. Men fremkomsten af kunstig intelligens, der ikke blot kan udvælge indholdet, men også skabe helt kunstigt materiale, skaber nu perfekte muligheder for at fastholde, misinformere og radikalisere.
Populært sagt har kunstig intelligens sat sociale medier på steroider. Det gør det endnu vanskeligere for børn såvel som voksne at skelne sandt fra falsk. Det skaber polarisering, og vi skal ikke kigge meget ud over vores egne landegrænser for at se, hvor galt det kan gå, når den demokratiske samtale ikke længere fungerer.
En massiv udfordring
Dertil står vi midt i en digital revolution, hvor kunstig intelligens ikke alene risikerer at erstatte børns kontakt til venner og voksne, men også udfordrer vores uddannelser.
Kunstig intelligens kan nu give svar på børns spørgsmål og skrive deres skoleopgaver.
Børn kan aflevere langt mere komplicerede opgaver end tidligere, men de forstår knap, hvad de selv har skrevet, og indlæringen er derfor begrænset.
Det er en massiv udfordring, så hvad gør vi?
På nogle skoler skruer man ned for teknologien og går i højere grad tilbage til papir og blyant. Andre omfavner digitaliseringen og underviser eleverne i brugen af teknologi.
Lige meget hvilken tilgang vi vælger, har vi brug for fælles rammer, der sikrer, at vores børn kan udvikle sig trygt på den digitale legeplads – ligesom på den fysiske.
Det gælder uanset børnenes eller deres forældres baggrund – for vi må ikke glemme, at børn i udsatte positioner også oftere står endnu mere alene i den digitale verden. Det kan vi ikke være bekendt.
Det er afgørende, at alle børn og unge lærer at forstå teknologien. At det ikke bliver de sociale medier og anden teknologi, som bruger børnene, men at de i stedet selv lærer at bruge teknologien – inden for de rammer og klare grænser, som vi voksne sætter.
Opfordring til den kommende regering
Fremtidens arbejdsmarked er digitalt, og de muligheder, som teknologierne også bringer, er fantastiske. Det skal vores børn og unge rustes til at navigere i.
For to år siden blev det politisk vedtaget at indføre teknologiforståelse som nyt valgfag og som en faglighed i udvalgte fag fra skoleåret 2027/2028.
Det var et vigtigt skridt i den rigtige retning, men vi opfordrer den kommende regering til at skrue op for ambitionerne: Gør teknologiforståelse til et obligatorisk timesat fag i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne – herunder naturligvis på den kommende epx-uddannelse.
Klæd lærerne på med kompetencer til at give vores børn de værktøjer og den digitale dannelse, som de har brug for, så de kan gribe teknologiens muligheder og styre uden om de mange faldgruber.
Teknologiforståelse handler ikke om, at skærme og digital undervisning skal fylde mere i børn og unges liv. Tværtimod.
Teknologiforståelse handler om, at børn og unge skal lære at forstå de muligheder og risici, som følger med teknologien. Det handler om balancerede børneliv, demokratisk dannelse og lige adgang til at bruge og forstå teknologien.
Vi skal klæde de unge på til at forstå, hvad algoritmerne er, hvad de gør ved os, og hvordan vi selv kan bruge og skabe med teknologien. Så giver den helt nødvendige politiske regulering af tech-virksomhederne også mere mening for børn og unge selv.
Vi har brug for at passe bedre på vores børn online, og ligesom regulering af tech-virksomhederne er undervisning i teknologiforståelse et afgørende skridt på vejen til et sikkert digitalt børneliv.
Debatindlægget blev bragt i Berlingske den 19. maj 2026
