En udfording i arbejdet med læremidler til digital teknologiforståelse er at gøre det muligt at at eleverne ikke blot kan modificere og konstruere, men også reflektere over teknologiernes påvirkning af eget liv og det omgivende samfund. Eksisterende konstruktionsværktøjer til fx kunstig intelligens (maskinlæring) og mixed reality vægter i høj grad konstruktion frem for refleksion og gør det dermed svært for børn og unge at få indblik i de mekanismer og valg, som er helt grundlæggende i disse teknologier. Som et integreret element i de fagdidatiske arbejdspakker udvikler og evaluerer centret derfor digitale læringsteknologier, der eksemplificerer principper for samtænkning af konstruktion og refleksion.
Formål
Arbejdspakken udvikler principper for fremtidig udvikling af digitale læringsmidler, der understøtter digital teknologiforståelse samt en læringsteknologisk platform, der demonstrerer disse principper. Arbejdspakken bidrager til international forskning indenfor digitale læremidler til undervisning i emergerende teknologier såsom kunstig intelligens og mixed reality.
Tilgang
I denne arbejdspakke samarbejder forskere med lærere, elever, samt leverandører af undervisningsresourcer i udvikling af eksperimentelle digitale læremidler som udvikles og undersøges gennem afprøvning i undervisning i folkeskolen og gymnasiet. Arbejdet bygger på og bidrager til den internationale forskningslitteratur omkring digitale læremidler og emergerende teknologier såsom kunstig intelligens og mixed reality.