Forskningsindsatser skal styrke læreruddannelsernes og grundskolens arbejde med kunstig intelligens og teknologiforståelse.
Kunstig intelligens er ikke længere noget, der hører fremtiden til. Teknologier som chatbots er allerede en del af uddannelsernes virkelighed. Det stiller nye krav til lærernes faglige og didaktiske kompetencer.
Videnscenter for Digital Teknologiforståelse samler en række forskningsindsatser, som tilsammen skal styrke arbejdet med teknologiforståelse og kunstig intelligens i både grundskolen og på læreruddannelsen. Målet er at skabe ny viden og ruste lærere til at navigere endnu bedre i en skole, hvor nye digitale teknologier løbende vil forandre undervisningen.
SVM-regeringen prioriterede forskningsindsatserne og bevilgede 24,8 millioner kroner til indsatserne i perioden 2024-2028. Forskningen foregår i samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter, og de første resultater bliver offentliggjort i forskningsartikler i den kommende tid.
– Vi er meget glade for forskningsindsatserne i videnscentret, hvor professionshøjskoler og universiteter står sammen om at udvikle og udbrede teknologiforståelse til alle relevante uddannelser, siger Jakob Harder, dekan på Københavns Professionshøjskole og formand for Videnscenter for Digital Teknologiforståelse.
De ekstra bevillinger har gjort det muligt ikke blot at igangsætte enkeltstående initiativer, men at arbejde samlet og langsigtet med at udvikle teknologiforståelse som et undervisningsområde i Danmark.
Der mangler forskning og viden
På nuværende tidspunkt er der begrænset forskning i, hvordan man bruger kunstig intelligens i forberedelsen og i undervisningen. Derfor er de nye indsatser vigtige både nationalt og internationalt.
– Det er helt essentielt, at alle fremtidens lærere opnår stærke professionsfaglige kompetencer i teknologiforståelse, så de didaktisk og pædagogisk kan tage kvalificerede valg og fravalg i forhold de teknologier, som eleverne omgås og som uvægerligt også rammer skolen. Kunstig intelligens er blot det seneste eksempel, siger Jakob Harder.
Et af projekterne i forskningsindsatserne undersøger, hvordan kunstig intelligens og maskinlæring kan integreres i læreruddannelsen blandt andet i danskfaget og i almen didaktik. Projektet, der hedder ”Kunstig intelligens og maskinlæring i lærerfaglig teknologiforståelse” (KILU), skal samtidig kortlægge erfaringer fra både Danmark og udlandet med undervisning i kunstig intelligens på læreruddannelserne.
På konferencen Tekforstå26 i april 2026 blev de første indsigter fra projektet præsenteret. De viser, hvordan arbejdet allerede er i gang med at udvikle og afprøve nye undervisningsformer. Men der er også stadig væsentlige spørgsmål, der kræver yderligere forskning og udvikling.
– Vores undersøgelser viser, at kunstig intelligens i dag bliver til- eller fravalgt af læreruddannere ud fra deres professionelle faglige kompetencer, holdninger og værdier. Men vi ser også, at kunstig intelligens allerede er en realitet i uddannelsessystemet, også selv om systemet ikke nødvendigvis har indstillet sig på det endnu, fortæller Marie Falkesgaard Slot, der er docent på Københavns Professionshøjskole og en af de faglige ledere af projektet.
– Det betyder, at vi skal arbejde videre med læreruddanneres tekniske kompetencer. Men det betyder også, at vi skal have flere udviklings- og forskningsprojekter, der undersøger, hvordan vi skal uddanne til digital professionel dømmekraft i en ’AI-skole’. For det er den grundskole, vi har, og som vi på læreruddannelsen danner og uddanner til, siger Marie Falkesgaard Slot.
I et andet af forskningsprojekterne, “Co-design af teknologiforståelse i læreruddannelsen” (COTEK), har Aarhus Universitet netop udgivet et studie om børn og cybersikkerhed.
Studiet viser, at undervisningen om cybersikkerhed er domineret af tekniske perspektiver. Der mangler sammenhæng mellem læreplaner, lærerkompetencer og undervisningsmaterialer. Desuden forsvinder mange gode initiativer igen, fordi de er projekter, der er afhængige af midlertidige puljer.
– Cybersikkerhed er ikke kun noget, vi lærer for at beskytte os mod trusler. Det er noget, vi lærer for at kunne deltage aktivt, demokratisk og kompetent i en verden, hvor digitale teknologier former vores liv. Derfor er cybersikkerhed også for børn og unge, siger Ole Sejer Iversen, professor på Aarhus Universitet og leder af Videnscenter for Digital Teknologiforståelse.
Forskningen skal styrkes
Mens brugen af kunstig intelligens er rykket ind i skolen med lynfart, så er teknologiforståelse stadig et nyt fagområde, hvor meget skal undersøges og udvikles.
Ifølge dekanen på Københavns Professionshøjskole, Jakob Harder, er det afgørende, at læreruddannelserne forholder sig til den teknologiske udvikling og det kræver, at forskningen og udviklingen, som allerede er godt i gang, fortsat bliver prioriteret.
– Med bevillingerne til forskningsprojekterne får vi mulighed for at opbygge et langt stærkere vidensgrundlag for, hvordan læreruddannelserne kan arbejde med teknologiforståelse og kunstig intelligens. Det er en vigtig investering i både lærernes kompetencer og i skolens evne til at håndtere de teknologiske forandringer fagligt, didaktisk og kritisk. Derfor er der fortsat brug for, at vores forskning og udvikling prioriteres fra politisk side, siger han.
Den nye regering har i regeringsgrundlaget lagt op til at styrke teknologiforståelsen og udarbejde en national strategi for brugen af kunstig intelligens i skole- og uddannelsessektoren.
Det glæder lederen af Videnscenter for Digital Teknologiforståelse, Ole Sejer Iversen:
– Vi har i den grad brug for en national strategi, hvor udviklingen i brugen af kunstig intelligens leder til den åbenbare konklusion, at teknologiforståelse skal styrkes i folkeskolen og på læreruddannelsen, som den nye regering peger på, siger han.
Forskningsresultaterne fra projekterne bliver løbende offentliggjort i forskningsartikler, som vil kunne læses på hjemmesiden for Videnscenter for Digital Teknologiforståelse, www.tekforstaa.dk.
Fakta om forskningsindsatserne
Med støtte fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er der p.t. igangsat tre forsknings- og udviklingsprojekter i Videnscenter for Digital Teknologiforståelse, som tilsammen skal styrke arbejdet med teknologiforståelse i både grundskolen og læreruddannelsen. Derudover er et fjerde projekt ved at blive igangsat.
Projekterne dækker centrale områder som kunstig intelligens på læreruddannelsen, elevinddragelse, engagement og cybersikkerhed og har som fælles ambition at udvikle ny viden og konkrete didaktiske tilgange, der kan omsættes i undervisningen. Samtidig bidrager de til at opbygge et forskningsbaseret vidensgrundlag på et område, hvor der fortsat er behov for flere undersøgelser og erfaringer.
Politisk er der bevilget penge til disse projekter:
Projektet ”Kunstig intelligens og maskinlæring i lærerfaglig teknologiforståelse” (KILU)
Formålet med projektet er at skabe en dansk tilgang til kunstig intelligens (KI) og maskinlæring (ML) på læreruddannelsen.
Det sker i et forsknings- og udviklingssamarbejde med forskere, IT-didaktiske konsulenter, adjunkter og studerende på læreruddannelserne.
Der tages afsæt i fagene dansk, pædagogik og almen didaktik på læreruddannelsen, da de er særligt oplagte til en kritisk og konstruktiv indsats omkring KI og ML.
Projektet “Co-design af teknologiforståelse i læreruddannelsen” (COTEK)
Projektet skal videreudvikle den nye faglighed i læreruddannelsen, herunder med kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen, der kan styrke forsknings-, videns- og undervisningsmiljøet.
Projektet “Digital teknologiforståelse i elevhøjde” (DigiTek)
Projektet skal styrke elevperspektivet i undervisningen i digital teknologiforståelse. Det tager udgangspunkt i, at børn og unge i dag lever store dele af deres liv online og ofte står alene med digitale erfaringer.
Formålet er at udvikle undervisning, der både forbereder eleverne på fremtidens uddannelse og arbejdsmarked og samtidig styrker deres evne til at navigere i det digitale liv, de allerede er en del af. Der er særligt fokus på, hvordan undervisningen kan blive mere relevant, engagerende og inddragende for eleverne.
Projektet består af tre forskningsspor: inddragelse og medbestemmelse, engagement og affektion samt cybersikkerhed og privatliv. Sporene udvikler hver deres didaktiske metoder, men spiller tæt sammen og skal tilsammen bidrage til ny viden om teknologiforståelse i grundskolen.
Derudover er Videnscenteret for Digital Teknologiforståelse støttet af Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden i perioden 2023-2028.
