Evalueringsstrategier for digital myndiggørelse

Der eksisterer endnu ikke evalueringsstrategier for digital myndiggørelse i grundskolen. Arbejdspakken vil derfor udvikle en model til formativ evaluering af elevernes digitale myndiggørelse. Dette sker på baggrund af international forskning i evalueringsstrategi og i samarbejde med lærere og elever i grundskolen.

Formål

Arbejdspakken skal udvikle en evalueringsstrategi for digital myndiggørelse i grundskolen som består af værktøjer, ressourcer og eksemplariske forløb, der demonstrerer hvor der kan arbejdes med formative evaluering. Arbejdspakken vil desuden bidrage til den internationale forskning inden for digital myndiggørelse, hvor netop evaluering er et underbelyst emne, hvad angår teori og praksis.

Formativ evaluering

Arbejdspakken fokuserer særligt på den formative evaluering forstået som evalueringsaktiviteter, der foretages løbende med henblik på at forbedre undervisningen og elevernes læringsudbytte. Der arbejdes med hvilke typer af aktiviteter blandt lærere og elever, der kan bidrage til den formative evaluering og dermed til at styrke udbyttet af læringsaktiviteter. Ligeledes arbejdes der med hvordan den formative evaluering kan gøres til en iboende del af de analoge og digitale redskaber, der benyttes i undervisningen

Inddragelse af undervisere, elever og international viden

For at bidrage med viden om formativ evaluering af digital myndiggørelse arbejdes der i denne arbejdspakke i tæt samarbejde med lærere og elever i grundskolen og der trækkes på nyeste viden i den internationale forskning. Gennem samarbejde med skoler over hele landet, inddrages lærere som aktive partnere i udvikling af formater og ressourcer til formativ evaluering og disse formater afprøves i autentiske undervisningssituationer i grundskolen. I praksis indgår denne arbejdspakke i tæt samarbejde med en række af centerets andre arbejdspakker, hvor det empiriske arbejde udspiller sig som koordinerede indsatser mellem de forskellige grupper. Særligt har denne arbejdspakke snitflader til følgende arbejdspakker:

  • Faglig udvikling og progression i digital teknologiforståelse
  • Digital myndiggørelse i teknologiforståelse
  • Teknologiudvikling
  • Virkning og skalering

Arbejdspakken trækker ikke mindst på og bidrager til den internationale forskning i digital myndiggørelse. I første omgang laves en systematisk gennemgang af den internationale litteratur om digital myndiggørelse og arbejdspakkens resultater publiceres for et internationalt publikum.

Faglig ledelse

Faglige udviklere

Jeppe Bundsgaard

Jeppe Bundsgaard

Professor

Aarhus Universitet

+45 3119 2607

jebu@edu.au.dk