AI i gymnasier: Praktisk information
Vi glæder os til at se dig på torsdag til konferencen “AI i gymnasier”. Her har vi samlet praktiske informationer om parkering og om, hvordan du finder vej til lokalerne.
Ankomst og lokalernes placering
Ankommer du med tog til Århus H, kan du med fordel tage letbanen, linje L2 mod Lystrup. Den kommer sydfra ad Nørrebrogade og stopper i krydset mellem Nordre Ringgade og Randersvej. Stoppestedet hedder ”Århus Universitet (Ringgaden)”.
Alle dagens fællesaktiviteter kommer til at foregå i AULAEN i bygning 1412, som ligger syd for Nordre Ringgade. Workshops, på nær W9, der finder sted i AULAEN, kommer til at foregå i Studenternes Hus lige nord for Nordre Ringgade.
Registrering kommer til at foregå imellem AULAEN og Vandrehallen i Bygning 1412, og morgenmaden servers i Vandrehallen.

Parkeringsforhold og -tilladelse
Ved at klikke på nedenstående link, kan du oprette en parkeringstilladelse gældende den 3. april 2025 kl. 7.00 til kl. 23.00.
https://parkcare.parkzone.dk/Link/?2f594937505844764e59352f4c42496a55797542664c68686b4775345a416f4f
Parkeringstilladelsen er i den angivne periode udelukkende gyldig til parkeringspladser i Universitetsparken omfattet af Aarhus Universitets medarbejderparkering. Parkeringspladserne er markeret med sorte skilte fra ParkZone, og skiltene har overskriften ”AU medarbejderparkering/AU Staff Parking”. Parkeringspladserne fremgår af nedenstående kort:
Vær opmærksom på, at tilladelsen ikke er gyldig til
- Parkeringspladserne ved Naturhistorisk Museum og Steno Museet
- Parkering på offentlige veje i og omkring Universitetsparken, hvor kommunale parkeringsregler er gældende jf. skiltning.
Hvis du foretager en fejlindtastning ved indtastning af din bils registreringsnummer, skal du igen klikke på linket og indtaste det korrekte registreringsnummer.
Hvis du har spørgsmål om parkering, kan du kontakte bygningsadministrationen på tek@au.dk.
