Formål
Formålet med denne arbejdspakke er a) at udarbejde en designguide til udvikling af didaktiske læremidler og eksemplariske forløb med fokus på teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen til brug i de andre arbejdspakker, b) at afprøve forløb fra de andre arbejdspakker på forsøgsskoler samt c) at undersøge og udvikle en model for, hvorvidt, hvordan og under hvilke omstændigheder det er muligt at opskalere og udbrede teknologiforståelse som faglighed med forløb og læremidler som omdrejningspunkt.
Inspirationskatalog
Designguiden er udformet som en ressource og et inspirationskatalog, der kan støtte udviklere af forløb og læremidler i at reflektere over forløbenes faglige eksemplaritet og læremidlernes støtte til lærere og elever.
Inspirationskataloget lægger op til en refleksion over læremidlernes grad af styring og støtte, og det understøtter udviklerne med spørgsmål til læremidlernes didaktiske potentiale og virkninger ud fra en række parametre:
Almene didaktiske kvaliteter – herunder:
- Målangivelser
- Sammenhæng
- Differentiering
- Progression
Tilgængelighed på elevniveau – herunder:
- Om læremidlet er fokuseret og prioriterer de væsentlige arbejds- og erkendeformer
- Om det støtter op om væsentlige kognitive og kollaborative aktiviteter
- Om det er engagerende og motiverer og stimulerer eleverne til faglig fordybelse og virkelyst
Lærerstøtte – herunder:
- Om det giver læreren et hurtigt overblik
- Om det er eksplicit og tydeliggør intenderet brugssituation og rammer
- Den didaktiske dækningsgrad i lærervejledningen
- Om der er en tydelig fagdidaktisk tilgang og syn på elevernes læreprocesser
- Lærervejledningens positionering/didaktiske aktivering af læreren
Afprøvning på forsøgsskoler
Den fagdidaktiske udvikling af eksemplariske undervisningsforløb, der sker i videnscentrets udviklingslaboratorier i et tæt samarbejde mellem forskere og lærere, er kendetegnet ved også at opbygge tavs og implicit viden blandt de involverede. Denne viden understøtter det didaktiske arbejde, men er også sted- og personbunden, hvilket kan vanskeliggøre skalering og udbredelse til andre institutioner.
Lærere i Danmark har metodefrihed. Derfor har ethvert didaktisk læremiddel karakter af at være et forslag, der tilbyder læremiddelproducentens tolkning og operationalisering af læreplanerne eller den pågældende faglighed. Et didaktisk læremiddel med et fuldt udfoldet design for undervisning (mål, aktiviteter, indholdsvalg osv.) kan fremstå autoritativt, men det er principielt set kun et forslag. I sidste instans er det læreren, der vælger fra og til i forhold til et læremiddel, og bestemmer, hvad der møder eleverne. Lærerens valg i forhold til og redesign af et læremiddel kan være nødvendige for at få læremidlets foreslåede didaktiske design til at fungere optimalt i lærerens lokale kontekst. Omvendt kan den realiserede undervisning være så langt fra intentionerne i læremidlet, at det kan betragtes som en problematisk afvigelse. Andre kilder til et mismatch mellem læremiddeldesign og praksis kan være kontekstuel variation, som læremiddeldesignerne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, rammefaktorer på skolerne, elever og læreres forudsætninger (og mangel på samme) osv.
Derfor er det afgørende at få afprøvet forløb og læremidler i ny praksis på forsøgsskoler, der ikke på samme måde er indforståede og fortrolige med den fortolkning af teknologiforståelse som faglighed under udvikling, der kendetegner samarbejdet i videnscenterets udviklingslaboratorier.
Afprøvning på forsøgsskolerne vil både bidrage til design og skalering. Dels vil afprøvningerne danne grundlag for en videreudvikling og tilpasning af forløb og læremidler, og dels vil de fungere som cases, der kan bruges til at undersøge hæmme- og fremmefaktorer, der har betydning for en opskalering.
Model for skalering
Arbejdspakkens særlige fokus på virkning og skalering er båret af en helhedsorienteret tilgang til praksisudvikling, der analyserer og vurderer skaleringspotentialet i relation til en række kontekstuelle faktorer. Aktuelt er vi ved at udvikle det teoretiske grundlag for en sammenhængende model for skalering af teknologiforståelse som ny faglighed. Inspirationen til denne udvikling omfatter både teorier om teknologiforståelse som faglighed, der anvendes i de andre arbejdspakker (fx diSessa, 2018), teorier om virkning og skalering (fx Cobb et al, 2017) og teorier om curriculumudvikling (fx Goodlad, 1979; Schwab, 2013).
Nedenfor er givet et eksempel på en af de modeller, vi arbejder på med inspiration fra Cobb og hans kollegaers storskalaforsøg med designbaseret skalering og implementering med henblik på at øge kvaliteten i matematikundervisningen på grundskoleniveau på tværs af fire amerikanske stater:
Referencer
Cobb, P., Jackson, K., Smith, T., Henrick, E. (2017). Supporting Improvements in the Quality of Mathematics Teaching on a Large Scale. In: Doff, S., Komoss, R. (eds) Making Change Happen. Springer VS, Wiesbaden. https://doi.org/10.1007/978-3-658-14979-6_17
diSessa, A. A. (2018). Computational Literacy and “The Big Picture” Concerning Computers in Mathematics Education. Mathematical Thinking and Learning, 20(1), 3–31. https://doi.org/10.1080/10986065.2018.1403544
Goodlad, J. I., & Associates. (1979). Curriculum inquiry: The study of curriculum practice. McGraw-Hill.
Schwab, J.J. (2013) The practical: a language for curriculum, Journal of Curriculum Studies, 45:5, 591-621, DOI: 10.1080/00220272.2013.809152
