Hvad skal vi med kunstig intelligens i grundskolen? Det var emnet for Søborgmødet, som Villum Fondens afdeling for Børn, Unge og Science afholdt den 15. Maj sammen med Astra og videnscenteret.
“Vi står lige nu mellem to poler: Vi er forskrækkede over, om kunstig intelligens fører til eksamenssnyd, tab af færdigheder og af lærerarbejdspladser – men vi er også forelskede i de fantastiske muligheder for at sætte strøm til undervisning og forberedelse. Så hvordan skal vi navigere fremover?”
Sådan indledte Agi Csonka, programdirektør i Villum Fonden, årets Søborgmøde. Her var ledere, embedsmænd og forskere fra skoleverdenen samlet for at blive klogere på det, vi alle diskuterer for tiden: Hvad skal vi med kunstig intelligens? Her kommer nogle af dagens svar.
1. Lærerne er nøglen – men har brug for retningslinjer
Mikkel Aslak Koudal Andersen, konsulent ved Center for Undervisningsmidler, satte i en paneldebat ord på dagens vigtigste tema:
”Jeg møder mange lærere ude på skolerne, der afholder sig fra at overhovedet at tale med eleverne om, hvad generativ AI kan, fordi de er bange for at opfordre til snyd – og så sidder der nogle elever, der godt kan se potentialet og selv prøver sig lidt frem. Det er uholdbart, at vi ikke har italesat rammerne endnu.”
Mikkel Aslak Koudal Andersen var medlem af regeringens ekspertgruppe, der i april udgav sine anbefalinger om brug af ChatGPT og lign. i prøver og eksamen. Gruppen skrev efterfølgende en kronik i Altinget, hvor de skitserede de anbefalinger, der ikke var en del af regeringens kommissorium.
Ole Sejer Iversen, leder af Videnscenter for Digital Teknologiforståelse, opfordrede i sit oplæg mødedeltagerne til at læse både anbefalinger og kronik. De viser, som han sagde, at ”i Danmark har vi taget meget stilling til risikoen for snyd, og knap så meget stilling til potentialerne for læring, når det gælder kunstig intelligens.” Også han efterlyste en nationalt AI-strategi, som kan guide skoleledere, lærere og elever.
Dagens hovedtaler, Gareth Stockdale, der er leder af micro:bit Educational Foundation i Storbritannien, fortalte om det internationale arbejde med at sætte rammer for AI i grundskolen. Han tog bl.a. afsæt i en ny analyse fra World Economic Forum, der peger på fire potentialer: AI kan automatisere administrative opgaver; det kan skabe nye måder at eksaminere og evaluere; det kan styrke undervisningsdifferentieringen – og endelig kan kunstig intelligens integreres som værktøj i alle fag for at styrke elevernes digitale dannelse og teknologiforståelse.
Det sidste er i fokus hos micro:bit Educational Foundation. Deres minicomputer og undervisningsforløb har nået mere end 44 millioner børn og unge i over 60 lande. Men potentialerne i AI kan kun forløses, hvis lærerne får den fornødne støtte fra centralt hold, påpegede Gareth Stockdale.
2. AI skal tænkes ind i en dansk fagtradition
Og hvad skal der så lægges vægt på i en kommende national strategi? Svaret fra Søborgmødet var bl.a. en ”fordanskning” af både teknologier, undervisningsmaterialer og didaktisk tilgang, så de matcher en dansk fagtradition med almen dannelse som omdrejningspunkt. Ole Sejer Iversen får ordet igen:
”Rigtigt meget AI-teknologi er lavet af store producenter, der ikke nødvendigvis har haft den danske folkeskoletradition for øje, og som ikke helt taler til den dannelsesopgave, som vi har sat os i Danmark. Så vi kan ikke bare importere – vi skal stille krav til den undervisning, de teknologier og materialer, vi bringer ind i skolen.”
Ole Sejer Iversen pegede også på andre emner, der bør dækkes i en national strategi – herunder at sætte rammerne for, hvordan AI skal indgå i det eksisterende curriculum indenfor informatik og teknologiforståelse, og at afklare, hvilke krav teknologien stiller til lærernes kompetencer og praksis.
3. Eleverne har brug for støtte – og lige muligheder
I sidste ende handler det om eleverne, og de kom på banen i dagens paneldebat. Her pointerede Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever, at selvom hendes jævnaldrende ofte har mere teknologisk indsigt end de voksne, så følger den digitale dannelse ikke automatisk med:
”Vi har let ved at omfavne teknologien, men vi har brug for hjælp til at reflektere over, hvordan vi kan bruge den – hvor er faldgruberne, hvor kommer informationen fra, hvordan bruger vi svarene osv. Det tror vi alle lærere kan bidrage til, uanset deres teknologiske kunnen, for det ligger jo i forlængelse af de kompetencer, vi i forvejen lærer i skolen.”
Paneldeltagerne var enige om, at uden de fornødne rammer for, hvordan AI kan integreres i undervisningen – ikke blot i naturfagene, men som et værktøj i alle fag – er eleverne overladt til deres egne ressourcer. Det skaber en risiko for ulighed, som forfatter og digital medieanalytiker Camilla Mehlsen satte ord på.
”Når jeg ser på den digitale udvikling indtil nu, så er det de unge, der i forvejen er ressourcestærke, der har de største fordele af teknologien. Kunstig intelligens skaber nogle muligheder for inklusion, men desværre også for det modsatte, og her er det skolens forpligtelse at give alle lige muligheder i en digital fremtid.”
I løbet af dagen blev det tydeligt, at der er et behov og en interesse i, at vi sammen løfter opgaverne omkring kunstig intelligens i grundskolen.
